Valg i DM!

Medlemmer af DM – din akademiske fagforening, fik i mandags mail om at valget til hovedbestyrelsen og sektorbestyrelserne er åbent.

Jeg genopstiller selv til hovedbestyrelsen og vil selvfølgelig opfordre alle til at stemme på mig. Jeg er kandidat for universitetslisten (se links nedenfor).

Jeg arbejder jeg for, at DM har et stærkt fokus på Danmark som videnssamfund. For tiden er forskningsfriheden og økonomien under pres. DM skal styrke sin position som den relevante akademikerfagforening på et arbejdsmarked der bliver mere internationalt, og hvor arbejdsvilkår konstant er til debat. Helt konkret har jeg på så vel Aarhus Universitet hvor jeg er fælles TR og i Akademikerne, arbejdet for at forbedre rammerne for timelærerne, men i høj grad også for de kolleger der sidder i midlertidige stillinger som fx postdoc.

En stigende andel af de kandidater vi uddanner indenfor de traditionelle DM fag (humaniora og naturvidenskab) vil i de kommende år skulle finde beskæftigelse i den private sektor. Derfor skal DM styke indsatsen og relevansen i forhold til det private arbejdsmarked. Jeg arbejder også for en mere samlet og stærkere akademikerfagbevægelse. Kun sammen er vi stærke.

Og så arbejder jeg for at DM skal være synlig i hele landet. Det skal være muligt at deltage aktivt i fagforeningen uanset hvor man bor.

Stem allerede idag! Valget slutter 18. november. Og tag din DM kolleger med til valget.

Læs mere om universitetslisten her: http://dmuni.dk

Du kan se kandidaterne til DM Universitetslisten her: https://candidacy1.assembly-voting.com/dm…/parties/93

Stem med NemID her: https://nemid.assembly-voting.com/dm_valg_21

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *