Afskaffelse af tilbudsaviser kræver nye standarder for fairness og transparens på detail-området

Dansk Industri, Coop, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og en række miljøorganisationer vil have lavet den eksisterende ordning hvor man kan fravælge reklamer, lavet om til en tilvalgsordning.

COOP har tidligere opfordret til et fuldstændigt forbud mod trykte tilbudsaviser. Klimaregnestykket er tydeligt: ”Hvert år bliver der trykt 84.000 tons tilbudsaviser i Danmark. For at gøre det, fælder vi flere end 300.000 træer årligt – det svarer til 336.000 tons C02.”

Dengang skrev COOP at de selv havde reduceret deres tilbudsaviser så meget de kunne uden at sende kunderne over til konkurrenterne. Derfor ville de have et generelt forbud. Det er der god fornuft i. Og man kunne godt spørge om tilbudsaviserne overhovedet er en fordel for detailhandelen generelt. Jeg ved ikke om der er lavet analyser af det, men for et par år siden kom det frem at det for detailhandelen i USA havde vist sig at være en kæmpe ulempe at holde Black Friday. Men butikkerne bliver ved med det fordi de ikke tør lade være. 

I 2012 sagde Heine Jørgensen fra mediefirmaet MEC i Berlingske at tilbudsavisen stadig var et godt og effektivt middel til at sælge mere[1]. Det er nok et forståeligt synspunkt fra en virksomhed der arbejder med den form for markedsføring, men spørgsmålet er om det stadig er en rigtig betragtning. Udviklingen går afsindigt stærkt og ifølge en artikel i Samvirke, 27. December 2018, er den trykte tilbudsavis også på vej ud[2].

En undersøgelse fra konkurrencestyrelsen[3] viste i 2011 at tilbudsaviserne gør varerne dyrere for forbrugerne fordi udgifterne til trykning kun kan ende et sted, nemlig på priserne. Uden tilbudsaviserne kunne vi altså have dagligvarer der var lidt billigere. 

Der er altså meget der taler for mindst en tilvalgsordning og helst et fuldstændigt forbud mod papirreklamer.

MEN! Jeg kan se to grupper som ikke vil have fordel af, at de trykte tilbudsaviser afskaffes. Det er de folk der ikke har internet og som samtidigt går meget systematisk efter at tage rundt i byen og købe netop de ting der er på tilbud. Det er nok især folkepensionister, men også gruppen af socialt udsatte med den allermest pressede økonomi[4]. Man kunne forestille sig at det ville være en fordel for hele gruppen af folkepensionister at priserne bare blev lavere og mere konsistente. Især når folk bliver så affældige at de ikke længere kan gennemskue tilbuddene og i øvrigt heller ikke har reel mulighed for at tage rundt efter dem. I forhold til de mest socialt udsatte, er det i sig selv tragisk at tilbudsaviserne skal være et middel til overlevelse.  

Jeg har ikke lavet en egentlig litteratursøgning på tilbudsavisernes betydning for disse to grupper. 

For mig at se er der en række vigtige hensyn at tage i forhold til en strammet lovgivning på markedsføringsområdet. Det handler ikke bare om at komme af med klimabelastningen fra de trykte tilbudsaviser, men også om at sikre et transparent marked. Og det handler om at fremme forbrugermønstre med mindst mulig klimabelastning. Der er også et relevant hensyn at tage til at der fortsat er detailhandel i lokalområder, og lokal adgang til billige indkøb ikke bare for pensionister og socialt udsatte men for alle. 

Jeg læser aldrig tilbudsaviser men jeg køber en meget stor del af mine dagligvarer på tilbud. Jeg tager en runde i supermarkedet og ser hvad der er på tilbud i de kategorier jeg skal købe, og så vælger jeg ud fra det der er på tilbud og det der ser godt ud. Ofte har mit lokale supermarked meget lave priser på varer der er lige ved at være for gamle. Disse tilbud sikrer at varerne faktisk bliver spist, og de giver folk med få penge mulighed for at købe billigere. 

Men hvad kommer der så til at ske når de trykte tilbudsaviser forsvinder?

Vi kan allerede se tendenserne i internethandelen. Målrettede tilbud og målrettede priser der ikke nødvendigvis er gennemskuelige. En af de nye tendenser er fx forbrugerklubber der så får målrettede tilbud. Det medvirker ikke til et mere gennemskueligt marked eller lavere priser i almindelighed. Generelt kan man sige at tilbuddene bliver endnu mere uigennemskuelig når de bliver digitale[5].

Jeg gætter på at det ikke er pensionister på målrettet tilbudsjagt man laver personificerede digitale tilbud til.

Det er rigtigt fint med de aktuelle tiltag for at reducere de trykte tilbudsaviser. Det der er brug for er imidlertid nogen langt mere gennemgribende initiativer i retning af gennemskuelige detailpriser, og en sikring af lokal detailhandel når den personificerede markedsføring på nettet sætter ind. 

Skån miljøet men lad ikke de mest udsatte betale prisen.


[1] https://www.berlingske.dk/virksomheder/tilbudsavisen-skaber-salg

[2] https://samvirke.dk/artikler/danskerne-elsker-tilbudsaviser

[3] https://www.berlingske.dk/virksomheder/tilbudsaviser-goer-dine-dagligvarer-dyrere

[4] uden for nummer, 9:17 Dansk Socialrådgiverforening, 2008

[5] https://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/farvel-og-tak-til-papir-tilbudsavisen-bliver-snart-din-digitale-butler/7298340

Valg i DM!

Medlemmer af DM – din akademiske fagforening, fik i mandags mail om at valget til hovedbestyrelsen og sektorbestyrelserne er åbent.

Jeg genopstiller selv til hovedbestyrelsen og vil selvfølgelig opfordre alle til at stemme på mig. Jeg er kandidat for universitetslisten (se links nedenfor).

Jeg arbejder jeg for, at DM har et stærkt fokus på Danmark som videnssamfund. For tiden er forskningsfriheden og økonomien under pres. DM skal styrke sin position som den relevante akademikerfagforening på et arbejdsmarked der bliver mere internationalt, og hvor arbejdsvilkår konstant er til debat. Helt konkret har jeg på så vel Aarhus Universitet hvor jeg er fælles TR og i Akademikerne, arbejdet for at forbedre rammerne for timelærerne, men i høj grad også for de kolleger der sidder i midlertidige stillinger som fx postdoc.

En stigende andel af de kandidater vi uddanner indenfor de traditionelle DM fag (humaniora og naturvidenskab) vil i de kommende år skulle finde beskæftigelse i den private sektor. Derfor skal DM styke indsatsen og relevansen i forhold til det private arbejdsmarked. Jeg arbejder også for en mere samlet og stærkere akademikerfagbevægelse. Kun sammen er vi stærke.

Og så arbejder jeg for at DM skal være synlig i hele landet. Det skal være muligt at deltage aktivt i fagforeningen uanset hvor man bor.

Stem allerede idag! Valget slutter 18. november. Og tag din DM kolleger med til valget.

Læs mere om universitetslisten her: http://dmuni.dk

Du kan se kandidaterne til DM Universitetslisten her: https://candidacy1.assembly-voting.com/dm…/parties/93

Stem med NemID her: https://nemid.assembly-voting.com/dm_valg_21

Farvel til de reaktionære

Begrebet reaktionær har fornyet relevans i disse år hvor højrefløjen og nationalisterne er blevet ømskindede og krænkelsesparate, og fx Konservative Studerende på Københavns Universitet har gået til valg på sloganet ”Nej til Identitetspolitik!”. 

I 70erne paraderede Erhard Jakobsen som fortaler for den almindelige mand der gik på arbejde og betalte skat og sad ved sit kakkelbord og drak kaffe som hans kone havde lavet til ham. Og den almindelige mand ville, ifølge Erhard, gerne se show med Otto Leisner, men ikke programmer med Jesper Klein og andre røde lejesvende. Og særligt galt var det med pædagoger på røde vinger, og profeter med briller, skæg og hår. Men i mange familier blev konen træt af at sætte frisklavet kaffe på kakkelbordet, og så tog hun en uddannelse som pædagog. Og ofte mødte hun en mand med skæg og hår der var mere interessant end ham med kakkelbordet. Og manden ved kakkelbordet havde måske allerede fundet ud af at han hellere ville bygge en vindmølle sammen med nogen andre; så han havde sagt sit job på B&W op og solgt bilen og slukket for Otto Leisner. Og måske havde han opdaget at samlivet med konen var så elendigt fordi han kun var seksuelt tiltrukket af mænd. 

Erhard talt i virkeligheden ikke FOR nogen. Han talte IMOD alle dem der ville noget andet; alle dem der rejste sig fra kakkelbordet og solgte bilen, alle dem der ville finde sig selv og insisterede på at blive lykkelige. 

Det er den samme reaktion vi ser i dag hos den krænkede højrefløj. Jeg håber at de reaktionære får mere modspil i den offentlige debat i 2020 så vi kan komme tilbage på sporet af et samfund der er præget af frihed og ligeværd.  

Bliver det nu akademikernes tur?

Husker I OK13? I hele opspillet frem til overenskomsforhandlingerne havde den socialdemokratiske regering med hjælp fra KL kørt en massiv hetz mod folkeskolelærerne, der blev skældt ud for at være dovne og inkompetente. Man havde systematisk benyttet sig af de fleste danskeres traumer fra skoletiden til at skabe en stemning hvor det ville være okay af køre lærerne over i et lovindgreb. Lovindgrebet i lærernes arbejdstidsaftale var nødvendigt for at finansiere en folkeskolereform med heldagsskole, en reform der var dårligt dokumenteret og som, har det vist sig, førte til et dokumentationshelvede der nedbryder faglighed og arbejdsglæde i folkeskolen. Det var lærerne der skulle betale reformen. Først blev de lockoutede og derefter kom lovindgrebet. Regeringen sejrede ikke stort i den offentlige debat, men lovindgrebet gælder stadig.

Nu er Socialdemokraterne tilbage i regeringskontorerne med støtte fra EL, SF og R. Og minsandten om ikke man straks er gået i gang med at dæmonisere en ny faggruppe. Denne gang er det universiteterne og akademikerne der er udset til at blive pelset. Sigtet er muligvis lidt bredere denne gang, for det handler ikke bare om arbejdstid men om nyuddannedes rettigheder, bevillinger til universiteterne osv. Derfor kører regeringen og dens håndlangere, ingen nævnt ingen glemt, afsted med løgne om dovne arbejdsløse akademikere, om akademisk pseudoarbejde, om fejluddannede, om dovne studerende osv.

Hensigten er tydelig. Man vil skære ned på videregående uddannelser, man vil reducere de højt uddannedes sociale rettigheder. Formentlig vil vi I OK21 se en aggressiv modpart der vil fjerne centralt aftalte tillæg, fjerne fridage og forringe reallønnen for akademikerne i den offentlige sektor. Det ser ud til at regeringen forsøger at skabe en stemning i befolkningen for massive forringelser for offentligt ansatte akademikere og en afvikling af Danmark som videnssamfund.

Fodnote:
Se relateret kommentar i Magisterbladet: “Redaktøren: Magtelitens kritik af humaniora er forfejlet. Virksomhederne skovler humanister ind”