(Aarhus, Bispetorv 22. april 2018)<\/p>\n
I februar var jeg inviteret af SUVER\u00c6N, en studenterforening p\u00e5 Statskundskab i K\u00f8benhavn, til at diskutere med Peter Skaarup fra DF. Vi skulle diskutere forholdet mellem videnskab og politik. Det blev en interessant aften.\u00a0Skaarups udgangspunkt var noget i stil med at man skal lade sine politiske holdninger styre af f\u00f8lelserne.\u00a0Jeg er enig med Skaarup i, at videnskabelige resultater alene ikke kan forme et politisk synspunkt, men desv\u00e6rre er det ikke s\u00e5 enkelt som ham fremstillede det.<\/p>\n
Lidt tidligere i februar havde Skaarups Partif\u00e6lle, Martin Henriksen, leveret en eminent illustration af problemet.\u00a0Henriksen havde foresl\u00e5et at deltagelse i folkekirkelige h\u00f8jtider kunne v\u00e6re en definition p\u00e5 danskhed.\u00a0 Tilforladeligt og gemytligt. Det er da en god ide, at l\u00e6re noget om majoritetsbefolkningens tro og skikke. S\u00e5 hvorfor ikke \u201csl\u00e5 et smut forbi\u201d p\u00e5skegudstjenesten for at se hvad det er for noget? Jeg kunne n\u00e6sten h\u00f8re mig selv give det samme velmenende r\u00e5d til min nye kollega fra Skotland.<\/p>\n
Det er imidlertid i bev\u00e6gelsen fra l\u00f8s ide til politisk forslag, at det bliver kompliceret.\u00a0Nu ved jeg ikke hvad der er foreg\u00e5et ved Martin Henriksens skrivebord, men det tyder p\u00e5 at han ikke har inddraget videnskabelig viden, og at han ikke har ladet sig inspirere af processen i videnskabelig vidensproduktion.<\/p>\n
Henriksen kunne have unders\u00f8gt hvad folk i almindelighed f\u00e5r ud af at komme ind i kirken n\u00e5r de ikke, som Henriksen selv, er en del af menigheden. Han kunne finde resultater der viste at folk ikke f\u00e5r noget ud af at \u201csl\u00e5 et smut forbi\u201d hvis ikke de allerede er en del af menigheden. Han beh\u00f8vede nok ikke at g\u00e5 l\u00e6ngere end til l\u00e6rerb\u00f8gerne p\u00e5 f\u00f8rste del af uddannelserne i religionsvidenskab, psykologi, sociologi m.fl. Henriksen kunne ogs\u00e5 have unders\u00f8gt baggrunden for grundlovens, og alle andre demokratiske forfatningers, meget st\u00e5lsatte princip om religionsfrihed. Igen kunne l\u00e6reb\u00f8gerne fra de indledende dele af statskundskab, filosofi, mfl have hjulpet. Og historikere kunne have hjulpet med aktuelle eksempler p\u00e5 hvad der sker hvis man undertrykker folks religion.<\/p>\n
Desv\u00e6rre er det ofte s\u00e5dan politikerne arbejder i disse \u00e5r. Man slutter fra gemytlig indskydelse til lovforslag. Man siger ting der vinder genklang ved sofabordene, eller hos de interessegrupper man f\u00f8ler sig bedst betalt af; men man tager ikke ansvar for en analyse af hvad det egentlig er man foresl\u00e5r.<\/p>\n
Jeg vil dog sige, til Skaarups ros, at han er \u00e6rlig. I mods\u00e6tning til mange andre politikere, inkl flere af dem der sidder i regering, s\u00e5 siger han lige ud, at videnskabelige resultater kan v\u00e6re ligegyldige, at nogen gange er f\u00f8lelsen eller s\u00e6rinteressen vigtigere i den politiske beslutning.<\/p>\n
T\u00e6nk hvor meget enklere al ting havde v\u00e6ret omkring Landbrugspakken, den s\u00e5kaldte Gyllegate, hvis de involverede ministre havde sagt lige ud, at de var ligeglade med milj\u00f8et. Hvis de havde sagt at det vigtigste var at deres venner og st\u00f8tter i landbruget fik bedre vilk\u00e5r.\u00a0S\u00e5 havde vi undg\u00e5et al den ballede om, at ministeriet havde fors\u00f8gt at presse forskerne. At man havde fordrejet forskningsresultaterne. At man havde indf\u00f8rt dobbelt mundkur for forskerne. At man havde f\u00f8rt forligspartierne bag lyset ved at gennemtvinge en aftale p\u00e5 et ufuldst\u00e6ndigt grundlag. Og s\u00e5 videre.<\/p>\n
Dagbladet Politiken offentliggjorde i februar en unders\u00f8gelse blandt de af mine kolleger der laver forskning for ministerierne rundt omkring p\u00e5 de danske universiteter. Blandt dem havde ca hver tiende oplevet at resultater blev forvanskede, og ca hver tiende \u00a0at opgaver var stillet s\u00e5 der kun kunne n\u00e5s politisk opportune resultater.<\/p>\n
P\u00e5 Aarhus Universitet har rektor igangsat en uafh\u00e6ngig unders\u00f8gelse for at f\u00e5 afd\u00e6kket disse kr\u00e6nkelser af forskningsfriheden. Det er helt n\u00f8dvendigt! Det undrer mig at de andre universiteter ikke g\u00f8r noget lignende.\u00a0Hvad der undrer mig endnu mere er, at den ansvarlige minister, alts\u00e5 S\u00f8ren Pind, ikke straks har taget initiativ til en unders\u00f8gelse og en efterf\u00f8lgende sikring af forskningsfriheden i forbindelse med universiteternes opgaver for ministerierne.<\/p>\n
Vi har brug for nye mekanismer der kan beskytte forskningen mod politisk indblanding. Og vi har brug for en infrastruktur der forhindre at ministrene kan holde eksisterende videnskabelig information ude af den politiske proces.\u00a0 I Dansk Magisterforening diskuterer vi, i\u00a0 universitetsl\u00e6rerafdelingen, muligheden for fx at lave et \u00e5bent arkiv med alle de forskningsrapporter der laves for ministerier og lignende s\u00e5 journalister og andre slipper for at skulle s\u00f8ge akt-indsigt.<\/p>\n
Det er ikke kun i forbindelse med forskningsbetjening af ministerierne, at det lovf\u00e6stede princip om forskningsfrihed er under pres. De unge forskeres lange forl\u00f8b med usikre korttidsans\u00e6ttelser begr\u00e6nser mulighederne for at udvikle en kritisk forskningsprofil der r\u00e6kker ud i fremtiden.<\/p>\n
Den anden store begr\u00e6nsning af forskningsfriheden er, at forskningsfinancieringen i stigende grad best\u00e5r af midlertidige bevillinger fra staten eller fra private fonde, der med krav om forskning i ganske bestemte omr\u00e5der undergraver universiteternes langsigtede forskningshorisont.<\/p>\n
Danmark har brug for mere ambiti\u00f8s forskningsfinansiering med fokus p\u00e5 basismidler. Og vi har brug for mere tryghed i ans\u00e6ttelsen for forskere p\u00e5 alle niveauer.\u00a0Den nuv\u00e6rende udvikling peger i retning af en afvikling af Danmark som videnssamfund og det har Danmark ikke brug for.<\/p>\n
Videnskaben er n\u00f8dvendig hvis vi skal \u00a0sikre udvikling af velstand og velf\u00e6rd.<\/p>\n
Karl Popper sagde at den videnskabelige proces bestod af dristige gisninger og h\u00e5rde gendrivelser, og det er vist meget pr\u00e6cist.\u00a0Paul Feyerabend p\u00e5pegede til geng\u00e6ld at der ikke findes en s\u00e6rlig videnskabelig metode: \u201dAnything goes\u201d. \u00a0Videnskaben best\u00e5r af mange forskellige vidensformer baseret p\u00e5 alt muligt, fra statistiske registerstudier over kontrollerede laboratorieeksperimenter til aktionsforskning og hermeneutiske tilgange. Det f\u00e6lles er at videnskaben har autonomi forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at man gennem h\u00e5rd kritik og selvkritik i de videnskabelige samfund sikrer validitet. P\u00e5 samme m\u00e5de er det grundl\u00e6ggende at videnskaben er b\u00e5ret af \u00e5benhed og gennemskuelighed – intet stikkes under stolen.<\/p>\n
Politikerne m\u00e5 have tillid til, at videnskaben bedst kan medvirke positivt til samfundsudviklingen hvis de undg\u00e5r politisk indblanding, men i stedet sikrer forskningens integritet gennem armsl\u00e6ngde, gode ans\u00e6ttelsesforhold og stabilt h\u00f8je grundbevillinger.<\/p>\n
Forskerne skal ikke foreskrive samfundsudviklingen, det skal folket og politikerne. Men det der adskiller middelalderlige diktaturer fra oplyste demokratier er, at samfundsudviklingen er drevet frem og underst\u00f8ttet af videnskaben.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
(Aarhus, Bispetorv 22. april 2018) I februar var jeg inviteret af SUVER\u00c6N, en studenterforening p\u00e5 Statskundskab i K\u00f8benhavn, til at diskutere med Peter Skaarup fra DF. Vi skulle diskutere forholdet mellem videnskab og politik. Det blev en interessant aften.\u00a0Skaarups udgangspunkt var noget i stil med at man skal lade sine politiske holdninger styre af f\u00f8lelserne.\u00a0Jeg … <\/p>\n