K\u00e6re venner<\/p>\n
Vi st\u00e5r her, fordi forhandlingerne om en ny overenskomst p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de er brudt sammen. Arbejdsgiverne har bl\u00e6st til storlockout.<\/p>\n
Jeg er f\u00e6llestillidsmand for akademikerne p\u00e5 Aarhus Universitet, og jeg er formand for universitetsl\u00e6rerne i Dansk Magisterforening. Jeg kommer fra en arbejdsplads hvor kollegerne ikke altid har gjort sig klart, at de er p\u00e5 en arbejdsplads. Men jeg skal hilse og sige, at det er ved at v\u00e6re klart for de fleste, at det store faglige engagement i arbejdet ikke alene kan drive v\u00e6rket. Der er ingen forskel p\u00e5 universitetet og alle andre offentlige arbejdspladser. Det er den samme budgetl\u00e6gning, og de samme arbejdsgivere vi er oppe imod.<\/p>\n
L\u00f8n og arbejdsvilk\u00e5r er under pres i hele den offentlige sektor.<\/p>\n
Vi h\u00f8rer fra de private arbejdsgivere, fra \u00f8konomer og fra statsministeren, at krisen er forbi. Nu g\u00e5r det fremad og vi kan forvente v\u00e6kst og velstand.<\/p>\n
Samtidigt kr\u00e6ver politikerne, at den offentlige sektor skal spare. De offentlige arbejdsgivere har lagt op til, at det handler om benh\u00e5rd udgiftsstyring.
\nMen samtidigt ser vi noget der kunne ligne et ideologisk projekt hos regeringen og de offentlige arbejdsgivere.
\nMan s\u00f8ger at sv\u00e6kke de f\u00e6lles l\u00f8sninger.
\nMan s\u00f8ger at sv\u00e6kke aftaleretten.
\nRegeringen har sagt tydeligt, at de \u00f8nsker l\u00f8ndannelsen individualiseret. De \u00f8nsker, at den enkelte medarbejder skal sidde n\u00f8gen overfor ledelsen og forhandle alene, med truslen om fyring h\u00e6ngende over hovedet.<\/p>\n
Det er alts\u00e5 ikke kun den \u00f8konomiske ramme der er stridspunktet.<\/p>\n
For mig er det fantastisk, at v\u00e6re en del af en samlet fagbev\u00e6gelse, der nu st\u00e5r urokkeligt sammen. Vi har forst\u00e5et, at vi p\u00e5 tv\u00e6rs af forskelligheder st\u00e5r over for den samme modpart. En modpart der presser os med de samme krav om afvikling.<\/p>\n
Vi, offentligt ansatte og vores fagforeninger, stiller krav.
\nVores krav et ikke ublu.
\nVi stiller ikke krav om alt muligt nyt.
\nVi stiller krav om respekt for den offentlige sektors v\u00e6rdi.
\nVi stiller krav om respekt for det aftalesystem der i \u00e5rtier har sikret et fredeligt arbejdsmarked i Danmark.<\/p>\n
Den samlede danske fagbev\u00e6gelse st\u00e5r sammen om tre krav – og det giver en styrke som modparten ikke havde regnet med.<\/p>\n
L\u00f8nnen i de traditionelle kvindefag er for lav \u2013 det er uanset hvordan man sammenligner. Det skal rettes op, og det st\u00e5r vi sammen om.
\nDet er en simpel konsekvens af det princip om ligel\u00f8n som alle i Danmark vel er enige om.<\/p>\n
L\u00e6rernes arbejdstid skal reguleres af en aftale – ikke af en lov. Det er ikke et nyt krav, det er bare et krav om respekt for de almindelige spilleregler p\u00e5 arbejdsmarkedet. Derfor skal vi af med Lov 409.<\/p>\n
Spisepausen burde ikke v\u00e6re et problem. Det er en konsekvens af vores overenskomster, at vi har ret til betalt spisepause. Men de offentlige arbejdsgivere har udenom overenskomstforhandlingerne sagt, at det respekterer de ikke. Derfor har vi v\u00e6ret tvunget til at stille krav om noget vi allerede har.
\nOg det drejer sig ikke bare om den spisepause som de fleste offentligt ansatte alligevel ikke har tid til at holde. Det drejer sig ogs\u00e5 om, at en fjernelse af spisepausen p\u00e5 papiret giver en 7% besparelse p\u00e5 personalebudgetterne. Det er en fantasibesparelse, men hvis de oms\u00e6tter den til budgetreduktion vil det betyde fyring af 7% af medarbejderne over en bred kam. S\u00e5 bryder alt sammen.<\/p>\n
L\u00f8nnen i den offentlige sektor er under pres. Vi bliver overhalet af den private l\u00f8nudvikling. L\u00f8ngabet vil vokse hvis der ikke sker noget nu. Vi stiller ikke krav om at vi skal v\u00e6re l\u00f8nf\u00f8rende, vi vil bare f\u00f8lge med. Hvis l\u00f8ngabet vokser bliver den offentlige sektor et sekunda-arbejdsmarked. Det kan vi og resten af Danmark ikke v\u00e6re tjent med.<\/p>\n
Vi st\u00e5r sammen!<\/p>\n
Den tid er forbi, hvor de offentlige arbejdsgivere kunne jage os v\u00e6k fra flokken og spise os, en faggruppe ad gangen. Vi er \u00e9n samlet fagbev\u00e6gelse.<\/p>\n
Vi st\u00e5r sammen om ordentlige l\u00f8n- og arbejdsvilk\u00e5r i den offentlige sektor.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
K\u00e6re venner Vi st\u00e5r her, fordi forhandlingerne om en ny overenskomst p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de er brudt sammen. Arbejdsgiverne har bl\u00e6st til storlockout. Jeg er f\u00e6llestillidsmand for akademikerne p\u00e5 Aarhus Universitet, og jeg er formand for universitetsl\u00e6rerne i Dansk Magisterforening. Jeg kommer fra en arbejdsplads hvor kollegerne ikke altid har gjort sig klart, at de … <\/p>\n