(Et afvist l\u00e6serbrev til Information – indsendt 28 marts 2018)<\/p>\n
Som en klassisk Sykofant, spreder Erik Herss, i en kronik i Information 26\/3, falske anklager mod den samlede fagbev\u00e6gelses krav til de igangv\u00e6rende overenskomstforhandlinger p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de.<\/p>\n
Herss negligerer, at musketereden netop handler om de lavest l\u00f8nnede \u2013 ikke bare l\u00f8n. Akademikerne kr\u00e6ver fx ikke udligning af de offentligt ansatte akademikeres massive l\u00f8neftersl\u00e6b i ift. den private sektor. Den samlede fagbev\u00e6gelses eneste s\u00e6rkrav handler om de lavest l\u00f8nnede i de traditionelle kvindefag.<\/p>\n
Herss p\u00e5st\u00e5r, mod bedre vidende, at vi har en reguleringsordning der sikrer, at offentlige og private l\u00f8nninger f\u00f8lges ad. Det er ikke rigtigt. Reguleringsordningen er en slags arbitragemodel der sikrer at de offentlige l\u00f8nninger stiger mindre end de private. Stiger de offentlige mere i en periode bliver de reguleret 100% tilbage, hvorimod de kun reguleres op med 80% hvis de halter efter. For hver fluktuation sikrer reguleringsordningen \u00f8get l\u00f8neftersl\u00e6b i den offentlige sektor.<\/p>\n
Herss finder kampen mod loven om l\u00e6rernes arbejdstid latterlig og usolidarisk og negligerer dermed at det er et fundamentalt princip, at arbejdstidsregler skal aftales, ikke lovreguleres. Det er principielt, n\u00e5r regeringen er p\u00e5 ideologisk felttog mod fagforeningerne og aftalesystemet.<\/p>\n
Herss udpeger frokostpausen som et ikke-problem. Han taler mod bedre vidende, og ben\u00e6gter at arbejdsgiverne har til hensigt, gennem en kutymeg\u00f8relse af frokostpausen, at f\u00e5 mulighed for at fjerne den.<\/p>\n
Herss p\u00e5st\u00e5r, at det er er usolidarisk at yde konfliktl\u00e5n i stedet for konfliktunderst\u00f8ttelse. Det er ogs\u00e5 en l\u00f8gn! L\u00e5nemodellen giver pr\u00e6cist den samme nettol\u00f8nskompensation som almindelig konfliktunderst\u00f8ttelse – ogs\u00e5 set over tilbagebetalingstiden. L\u00e5nemodellen er en teknisk finte der sikrere at konfliktfondene holder l\u00e6ngere, og dermed \u00f8ger vi muligheden for at fastholde den solidariske kamp.<\/p>\n
Virkeligheden er, at en samlet fagbev\u00e6gelse holder fast i, at aftalesystemet skal respekteres, og at enkelte grupper ikke skal jages v\u00e6k fra flokken for at blive spist.<\/p>\n
Hvordan kan en mand med den baggrund skrive s\u00e5 meget forkert p\u00e5 s\u00e5 lidt plads? Jeg har sv\u00e6rt ved at gennemskue Herss’ motiver, virkeligt sv\u00e6rt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
(Et afvist l\u00e6serbrev til Information – indsendt 28 marts 2018) Som en klassisk Sykofant, spreder Erik Herss, i en kronik i Information 26\/3, falske anklager mod den samlede fagbev\u00e6gelses krav til de igangv\u00e6rende overenskomstforhandlinger p\u00e5 det offentlige omr\u00e5de. Herss negligerer, at musketereden netop handler om de lavest l\u00f8nnede \u2013 ikke bare l\u00f8n. Akademikerne kr\u00e6ver fx … <\/p>\n