Fullrate udøver censurTil Fullrate Jeg har idag (21/2/2009) konstateret at jeg ikke gennem min netforbindelse hos fullrate kan komme i forbindelse med thepiratebay.org og underdomæner. I stedet får jeg jeres besked hvor der står.
Essensen i jeres besked er at Fullrate på eget initiativ har valgt at censurere den internetforbindelse jeg har købt hos jer. Det er ikke fordi I er blevet stillet overfor et krav om at lukke adgangen, men fordi i forventer at i måske kunne blive stillet overfor et sådant krav. Derfor vil jeg gerne vide om det i fremtiden vil være sådan at der er internetdomæner jeg ikke kan komme i forbindelse med fordi i vurderer at indholdet kunne være problematisk på den ene eller anden måde. Jeg frygter at næste skridt på denne glidebane bliver at i spærer for adgang til sites med open source software fordi microsoft eller andre synes at det er en trussel imod deres forretningsmodel. Eller at I af eget initiativ lukker for whistle blower sites aller andre samfundskritiske sites. Den form for selvcensur i udøver, er en hån imod alle der, ofte med livet som indsats, har kæmpet for ytringsfriheden.
Venlig hilsen, |